Webdesign: SEMO.dk

livsstilændring med lethed

7 dage i syndes hule

Hvad gør man, når man en uge ikke er hjemme, og dermed ikke har de samme muligheder for at spise, som man plejer ..? Efter et par dage, hvor jeg forsøgte at holde mig til kostplanen besluttede jeg mig for at følge det gamle ordsprog “skik følge eller land fly” og lade tzatziki og feta glide indenbords. Jeg tror også madkulturen indholder meget is og kage – jeg spiste i hvert fald en del, bare lige for at være på den sikre side …

Vi var hjemme igen meget tidligt lørdag morgen, og lørdag er jo syndelørdag, så jeg kunne lægge ud med at køre til bageren efter rundstykker, ost og Nutella og fortsætte syndelørdag i det spor. Efter en hel uge uden at tænke på kostvaner og med badevægten efterladt derhjemme var det med en smule spænding, jeg trådte op på vægten søndag morgen. Inden turen til syndens hule, viste vægten 78,0 kg og det kom ikke bag på mig, at tallet var lidt højere efter en uge med is, kager og fed mad. Efter at have taget mig sammen og kigget ned, kunne jeg se vægten viste 81,4 kg. og kunne hurtigt regne ud, at prisen for mine synder udgjorde 3,4 kg. ekstra bagage. En lille pris for en uge hvor is og kager er gledet ned i en lind strøm …

Den søde tid er nu forbi, og min mad er tilbage på sporet igen – det kan også ses på vægten, som i morgen viste 79,7 kg. Med lidt held og den rigtige kost, er vægten tilbage på 78 kg. på fredag, og så er jeg jo faktisk klar til en uges ferie igen :o )

Læs evt. også

Skriv en kommentar